Menu

FC Århus Syd for Herresenior efter sommerferien!

image
13. juni 2022 kl. 17:16

FC Århus Syd

Fra sommeren 2022 slår BMI Fodbold og TMG Fodbold herresenior afdelingerne sammen i et fælles FC Århus Syd samarbejde. Vi har over de sidste år bygget et stærkt ungdomssamarbejde fra U13-U19 og de erfaringer vil vi nu bruge på senior-afdelingerne.

Vi vil gerne have en stærk senior-afdeling, og det har vist sig svært at drive dette i de to moderklubber. Vi er også opmærksomme på, at de første ungdomsspillere fra FC Århus bliver senior spillere nu til sommer.

 

Det nye setup

Fra sommeren 2022 samler vi alle herresenior-spillere i en fælles trup, som træner og spiller sammen. Vi vil træne to gange om ugen, en gang i hver moderklub. Og skal spille vores kampe en sæson ad gangen i hver klub. Vi vil tilbyde et fedt træningsmiljø, hvor der altid er mange til træning, og hvor man kan udvikle sig fodboldmæssigt uanset niveau. Vi vil være ambitiøse ift. det fodboldmæssige, men vil også have stor fokus på det sociale. Vi håber at der bliver tre senior hold.

Vi har ansat Per Thomsen og Christoffer Schwert som træner-duo og er i tæt dialog med den potentielle træner for hold 2. Vi afventer det endelige antal spillere inden vi ansætter en træner til hold 3.

 

Hvad sker der nu

Vi inviterer til de første to træninger tirsdag den 21. juni kl. 19 i TMG og torsdag den 23. juni kl. 19 i BMI. Her er formålet at alle får hilst på hinanden og hygget sig sammen inden ferien.

I løbet af ferien vil der være mulighed for en ugentlig træning inden vi starter officielt op på den nye sæson torsdag den 21. juli kl. 19 i TMG.

 

Vi håber at alle vil bakke op omkring dette nye projekt.

Det bliver SUPER godt!

 

Sportslige hilsner

Lars Jensen (BMI) og Thomas Vestergaard (TMG)                                                                                                                                                         

Luk