Menu

Status på kunstgræsbanen

image
11. december 2019 kl. 14:51
december 2019
Vi nærmer os, men har brug for hjælp for at komme i mål!

I kunstgræs-gruppen er vi nu kommet endnu længere i planlægningen af projektet. Vi samarbejder med et par andre århusianske klubber omkring etablering mv. og har nu valgt vores rådgiver, som skal varetage projektet for os. Vores ambition er, at byggeriet kan starte før sommer 2020, og at banen står klar til brug 1. oktober 2020.

Der er en del diskussioner omkring kunstgræsbanernes miljø-påvirkning. Vi er i løbende dialog med Århus kommune, og vil naturligvis vælge en græs-variant, som godkendes af kommunen. Vi ved allerede nu, at banen vil blive etableret med en 50 cm bande for at sikre, at plastik-granulat forbliver på banen. Samtidigt vil der blive fokus på at undgå snerydning og på at undervise brugerne i god adfærd ift. fodtøj mv. Vi gør med andre ord alt muligt indenfor de givne rammer, ift. at tage så stort hensyn til miljøet som muligt.

Vi håber at hele Mårslet fortsat vil bakke op omkring projektet. Vi har brug for hjælp ift. at hente ca. 250.000 kr. så vi kan komme i gang!